Rodri giver opløftende melding efter nye skadesproblemer
Rodri kom med opløftende nyt, efter han måtte lade sig udskifte tidligt i Manchester Citys sejr over Brentford.

Manchester City-fansene måtte holde vejret igen.
Rodri, der er livsvigtig for Pep Guardiolas mandskab, forlod banen efter bare 22 minutter af Premier League-opgøret mod Brentford.
Den tidligere Ballon d'Or-vinder modtog behandling for en muskelskade, inden han udvandrede fra banen. Efterfølgende har han talt med den engelske presse.
Her var der umiddelbart opløftende nyt fra den spanske stjerne.
- Jeg kan mærke en lille smule i baglåret, men jeg ved ikke, det virker ikke til at være så meget.
- Et stræk i benet, lidt som i EM-finalen. Jeg tror bare, jeg forstrak det lidt, siger Rodri ifølge Sky Sports.
Rodri har døjet meget med skader, siden han i begyndelsen af den seneste sæson pådrog sig en grusom knæskade i et opgør mod Arsenal.
Han følte sig dog klar, selvom han på det seneste også har døjet med lidt skadesproblemer.

- Det handler om at komme ind i kampene igen. Jeg snakkede med gutterne og jeg følte ikke noget i musklerne. Jeg følte mig ikke stram. Musklerne skal stadig... men det vigtigste er at få sejren her i dag.
Skaden kommer også på et godt tidspunkt om muligt. Efter Brentford-opgøret kommer en landskampstermin, hvor Rodri dog er udtaget til det spanske landshold.
- Det er en del af processen. Det gode ved det er, at man kan gå ud og ikke behøver at stresse musklen. Nu kommer pausen, og det er en god mulighed for at komme sig.
Rodri giver også et forsigtigt bud på, hvornår han er tilbage på sit velkendte topniveau.
- Så snart jeg kan spille kampe kontinuerligt, siger Rodri.
29-årige Rodri og Manchester City er kommet fint fra start uden at imponere. Efter syv runder indtager de femtepladsen i Premier League med 13 point.
Manchester City vandt kampen mod Brentford takket være endnu en scoring af Erling Haaland. Du kan læse mere om opgøret her:

Manchester City
Rodri













