Mourinho fortsat ubesejret efter møde med Froholdt og Porto
Det samme er tilfældet for FC Porto.

Det tabelførende FC Porto fik sent søndag aften besøg af José Mourinho og Benfica til topmøde i Liga Portugal.
Begge mandskaber gik ubesejrede ind til opgøret med syv kampe i bagegen i denne sæson.
Den statistik er stadig intakt efter det indbyrdes møde, der endte 0-0.
Der var store chancer til både Porto og Benfica, men det forblev målløst. Danske Victor Froholdt var med fra start og spillede hele kampen, mens Benficas dansker, Alexander Bah, stadig sidder ude med skade.
FC Porto topper stadig Liga Portugal med 22 point i otte kampe. Sporting og Benfica er lige i hælene på Froholdt og holdkammeraterne med henholdsvis 19 og 18 point.

Dermed er José Mourinho stadig ubesejret som cheftræner i Benfica. I hvert fald hvis det kun gælder den portugisiske liga.
I Champions League måtte den portugisiske træner se sig slået på sin gamle hjemmebane Stamford Bridge, da Chelsea slog Benfica med 1-0.
Morten Hjulmand og Sporting Lissabon var også i aktion søndag.
Læs mere herunder:

Benfica
FC Porto
Victor Froholdt












