Dansker på rundens hold i Polen Foto: Djurgårdens IF

Dansker på rundens hold i Polen

Et dansk navn pryder rundens hold i Ekstraklasa.

Campo Peter Therkildsen
Foto: Djurgårdens IF

Med to danske cheftrænere i Polen begynder Ekstraklasa formentlig at tiltrække sig mere opmærksomhed herhjemme.

Denne gang er det dog hverken Niels Frederiksen eller Thomas Thomasberg, der løber med spaltepladsen.

Det er i stedet Peter Therkildsen.

Han er nemlig kommet på rundens hold i den bedste polske række.

Den 27-årige back har kæmpet med en skade i sæsonens indledning, men spillede lørdag for første gang 90 minutter i denne sæson.

Det kastede blandt andet en assist af sig i Widzew Lodz' 2-4-sejr ude mod Nieciecza.

Dermed er han nu oppe på to oplæg i fem kampe i Ekstraklasa i denne sæson.

Peter Therkildsen blev lejet ud til Widzew Lodz fra Djurgården i begyndelsen af året. I Sommer blev lejeaftalen vekslet til en permanent en af slagsen.

Campo Peter Therkildsen
Foto: Djurgårdens IF

Hjemme i dansk fodbold har han nået at repræsentere HB Køge, Næstved BK og AC Horsens.

Mest læste

Notifications

Notifikationer