Kluivert-sønner med bemærkelsesværdigt ‘hattrick’ Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Kluivert-sønner med bemærkelsesværdigt ‘hattrick’

Patrick Kluivert har haft et par fine dage foran tv-skærmen.

Patrick Kluivert med to af sine sønner.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

I alt syv hattricks - herunder et mindeværdigt ét mod Jugoslavien i EM-kvartfinalen i 2000.

49-årige Patrick Kluivert var en målfarlig herre, fra han brød frem i Ajax sidst i 90'erne til støvlerne blev lagt på hylden i franske Lille i 2008.

I dag er den legendariske hollænder landstræner for Indonesien, men alligevel kunne han i denne weekend juble over et nyt 'hattrick'.

Det var dog tre af Kluiverts i alt fire sønner, der sørgede for det, der næppe kan betegnes som et vaskeægte hattrick for deres far.

Onsdag blev 18-årige Shane Kluivert matchvinder for FC Barcelonas U19-mandskab i 2-1-sejren over PSG i Youth League.

Den scoring fulgte 24-årige Ruben Kluivert, der i modsætning til både sine brødre og far er forsvarsspiller, op på torsdag ved at score det første mål i Lyons 2-0-sejr over Red Bull Salzburg i Europa League.

Patrick Kluivert med to af sine sønner.
Patrick Kluivert med sønnerne Justin (tv) og Quincy (th) i 2001. Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

26-årige Justin Kluivert ville dog også lege med, og fredag scorede han til 2-1 i Bournemouths 3-1-sejr over Fulham i Premier League.

Foruden de tre målscorende sønner har Patrick Kluivert også sønnen Quincy Kluivert på 28. Quincy Kluivert spiller ikke professionel fodbold som sine brødre.

Selv scorede Patrick Kluivert 206 mål i løbet af sin aktive karriere, hvor de fleste blev scoret i hans 257 kampe for FC Barcelona. Her blev det til i alt 122 scoringer - herunder fem hattricks.

Karrieren tog Patrick Kluivert forbi klubber som Ajax, AC Milan, FC Barcelona, Newcastle United, Valencia, PSV og franske Lille. Han er desuden noteret for 40 mål i 79 landskampe for Holland, hvilket er fjerdeflest mål for Holland efter Klaas-Jan Huntelaar (42), Robin van Persie (50) og Memphis Depay (52).

Rekorden snuppede Memphis Depay for sig selv for under en måned siden. Det kan du læse mere om her:

Depay skrev historie – men Holland vaklede mod Litauen

Mest læste

Notifications

Notifikationer