Første Grealish-scoring sænker flyvende ‘Eagles’ for første gang siden april
Jack Grealish scorede sit første mål for Everton, da de besejrede Crystal Palace i Premier League

Crystal Palace var forud for mødet med Everton i Premier League ubesejrede i 19 kampe i træk på tværs af alle turneringer. Det sørgede Jack Grealish for at ændre på med en sen scoring.
The Eagles kom ellers på vanlig vis foran med 0-1 midt i første halvleg, da Daniel Munoz sendte dem på kurs mod endnu en sejr.
Opgøret så dermed ud til at blive den 13. kamp i træk uden nederlag i Premier League for Oliver Glasners mandskab.
Efter 76 minutter fik hjemmeholdet dog udlignet. Her sparkede Iliman Ndiaye et straffespark i kassen, men The Toffees ville have mere.
I overtiden sørgede Jack Grealish for at Everton kunne tage alle tre point og påføre Crystal Palace deres første nederlag siden april. Det gjorde han med sin første scoring for den blå Merseyside-klub.

Det seneste nederlag for Crystal Palace faldt nemlig den 16. april, da Newcastle udraderede dem med 5-0. Siden har de vundet to trofæer, FA Cuppen og Community Shield, og samlet sammen til en foreløbig femteplads i Premier League.
Everton er med sin tredje sejr i sæsonen rykket op på syvendepladsen, ét point efter Palace.
I den anden af Premier League er der krise hos Nottingham Forest. Efter en måned som træner er Ange Postecoglou fortsat uden sejr. Søndag tabte de til Newcastle, og det kan du læse mere om her:

Everton
Crystal Palace












