Ethan Mbappé driller PSG til glæde for storebror Kylian
Kylian Mbappé overværede kampen på Stade Pierre-Mauroy.

Det var ikke vanskeligt at spotte smilet på Kylian Mbappés læber søndag aften i Lille.
Her kunne Real Madrid-stjernen nemlig se sin lillebror Ethan Mbappé drille brødrenes tidligere klub - Paris Saint-Germain - med en scoring til 1-1 fem minutter før tid.
Nuno Mendes havde tidligere i anden halvleg givet PSG føringen med en sand frisparksperle bare syv minutter efter sin indskiftning.
Lille-træner Bruno Genesio efter 81 minutter spil Ethan Mbappé på banen, og også den udskiftning skulle altså vise sig at være god.
Fire minutter efter sin indskiftning afsluttede den 18-årige franskmand en Lille-kontra ved at trække ind i banen og sparke bolden forbi Lucas Chevalier - der så sent som i sommer skiftede netop Lille ud med PSG.

Ethan Mbappé afsluttede sin jubelscene ved at kopiere sin storebrors ikoniske jubel, hvorefter han pegede mod den del af tribunen, hvor den franske landsholdsangriber sad.
Se højdepunkter fra kampen herunder:
Nuno Mendes' frisparksperle til 0-1:
Ethan Mbappé udligner til 1-1 mod PSG:
Paris Saint-Germain
Lille
Kylian Mbappé












