Vinicius og Mbappé sender Real til tops med sejr over Villarreal Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Vinicius og Mbappé sender Real til tops med sejr over Villarreal

Brasilianeren scorede sit sæsonmål nummer fire og fem.

Vinicius Junior fejrer scoring for Real Madrid mod Villarreal.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS
La Liga | Runde 8
| Estadio Santiago Bernabéu | 4 okt 2025-21.00
Real Madrid
v v v t v
3 : 1
3.36
xG
1.05
Slut
Villarreal
t v v v u
Vinícius Júnior
47'
Vinícius Júnior
69'
K. Mbappé
81'
G. Mikautadze
73'

Real Madrid er tilbage på sejrssporet efter sidste uges nederlag i Madrid-derbyet.

Lørdag aften blev det til en forholdsvis sikker 3-1-sejr over Villarreal - en sejr der blev grundlagt af klubbens offensive profiler i anden halvleg.

Første halvleg sluttede nemlig uden mål, selvom Real Madrid ad flere omgange havde spillet sig frem til muligheder, men til gengæld gik der ikke engang halvandet minut af andet halvleg, før hjemmeholdet på Bernabéu fik sin føring.

Det var udskældte Vinicius Junior, der fra baglinjen trak tilbage i banen og via en Villarreal-forsvarsspiller lagde bolden i mål.

Vinicius Junior fik også selv ansvaret 20 minutter senere, da han fik et straffesparks til Real Madrid. At sige at sparket blev sikkert omsat, ville være at lyve, men ind kom bolden, og pludselig lignede det en komfortabel Real Madrid-sejr, men kampens to flotteste mål havde tilskuerne på det tidspunkt fortsat i vente.

Først viste georgiske Georges Mikautadze flot sparketeknik, da han med et kort aftræk bragte spænding tilbage i kampen med sit mål til 2-1.

Vinicius Junior fejrer scoring for Real Madrid mod Villarreal.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Spændingen punkterede dog atter kort efter, da Kylian Mbappé spillede Brahim Diaz fri i Villarreal-feltet. Diaz spillede uselvisk bolden tilbage til Mbappé, der dårligt kunne undgå at score sit 14. sæsonmål i kamp nummer 10.

Med 3-1-sejren overtager Real Madrid atter førstepladsen i LaLiga - i hvert fald indtil FC Barcelonas udekamp mod Sevilla søndag. Villarreal indkasserer sæsonens bare andet nederlag, og Den Gule Ubåd fastholder sin plads som nummer tre.

Mest læste

Notifications

Notifikationer