Officielt: Steve Bruce fyret med hele sit trænerteam
Han fik i alt 59 kampe.

Det går mildest talt elendigt for klubben, og det får nu konsekvenser.
League One-mandskabet Blackpool har lørdag aften fyret cheftræner Steve Bruce.
Fyringen kommer ovenpå lørdagens 0-2-nederlag mod Wimbledon - et resultat der efterlader Blackpool næstsidst i League One med bare otte point efter 11 kampe.
Sammen med Steve Bruce er også assistenttræner Steve Agnew og førsteholdstræner Stephen Clemence fortid i klubben fra den engelske badeby.
64-årige Steve Bruce blev ansat i den nordvestengelske klub for præcis 13 måneder og én dag siden, hvor han afløste Neil Critchley, der et par uger forinden var blevet fyret.
Siden er det blevet til 59 kampe, og i sidste sæson sluttede Blackpool på niendepladsen i League One - tre placering og 11 point fra Leyton Orient på den playoffgivende sjetteplads.

Steve Bruce har tidligere stået i spidsen for ikke færre end 11 forskellige klubber i England, hvor kun Wigan af to omgange har været hans arbejdsgiver.
Foruden Wigan tæller træner-cv'et klubber som Sheffield United, Huddersfield, Crystal Palace, Birmingham, Sunderland, Hull City, Aston Villa, Sheffield Wednesday, Newcastle United samt West Bromwich.
Blackpool FC var i 2010-11-sæsonen at finde i Premier League, hvor klubben dog straks rykkede ned igen. Efterfølgende har klubben fungeret som et regulært elevatorhold, der både har været helt nede i League Two og tilbage i Championship i to sæsoner. I dag er holdet altså at finde i League Two - den tredjebedste række.
Blackpool skriver selv, at det bliver Stephen Dobbie og Steve Banks, der i første omgang overtaget ansvaret for holdet, indtil der er fundet en permanent løsning.













