Liverpool-stjerne kickstartede karrieren i Danmark: Blev vendepunktet
Vejle blev et vendepunkt i Hugo Ekitikes karriere, fortæller han til BBC.

Fra Vejle Boldklub til Champions League.
Liverpools nye franske angriber Hugo Ekitike har taget turen fra trekantsområdet til den fineste turnering i europæisk fodbold.
Og faktisk har tiden i Danmark været gangske betydningsfuld for Ekitike, der tilbragte et halvt år i klubben.
Det blev nemlig et vendepunkt i karrieren, som ellers var gået en smule i stå, fortæller han i et interview med BBC.
- Da jeg tog til Danmark. Jeg sad på bænken og spillede ikke (i Reims, red.)
- Det var vendepunktet, fordi jeg ville vise, at jeg var god. Da jeg kom tilbage til Reims var jeg førsteangriber. De ville have, at jeg skulle lejes ud igen, men jeg viste i pre-season, at jeg kunne spille. Det var et vendepunkt. Det skabte hele mit liv, siger Ekitike ifølge BBC.

Ekitike tilbragte forårssæsonen i 2021 i Vejle Boldklub, hvor han leverede tre scoringer i 11 optrædener.
Siden har han bombet kasser ind for Eintracht Frankfurt og Liverpool, ligesom han også har haft et ophold i den franske hovedstad hos Paris Saint-Germain.
Selvom Liverpool i seneste sæson vandt mesterskabet og indtager førstepladsen i Premier League i skrivende stund, så er kritikken efter to nederlag haglet ned over holdet. Det kan du læse mere om her:

Vejle Boldklub
Liverpool
Hugo Ekitiké












