VM-billetter koster kassen: Finalen er svinedyr Foto: Jonathan Ernst/REUTERS

VM-billetter koster kassen: Finalen er svinedyr

The Athletic har kigget nærmere på priserne for billetter til sommerens VM-kampe.

Donald Trump med VM-pokalen.
Foto: Jonathan Ernst/REUTERS

Det er ikke for alle og enhver.

Har du tænkt dig at tage til VM i USA, Canada og Mexico næste sommer, er det nok en god idé at få lagt lidt til side allerede nu.

I hvert fald skal der graves ganske dybt i lommerne, især hvis man har en plan om at se finalen.

The Athletic har nemlig kigget nærmere på billetpriserne til næste års slutrunde.

Mediet skriver, at de tilskuere som allerede på første salgsdag har købt billetter til finalen, har skullet betale op imod 2.000 dollars per billet. Det svarer til 12.700 kroner.

Donald Trump med VM-pokalen.
Foto: Jonathan Ernst/REUTERS

Det er selvfølgelig også dyrere end mange af de andre kampe.

I den modsatte ende af skalaen lykkedes det for mediet at finde billetter helt ned til 381 kroner per styk. Det er dog et "begrænset udvalg".

Vil man ind og se USA's første kamp - og det selvom lodtrækningen stadig er to måneder væk - skal man minimum diske op med 560 dollars, svarende til 3.557 kroner.

I Canada koster det minimum 100 dollars at komme ind til en kamp, mens kvartfinalen i Los Angelels som minimum koster 725 dollars.

VM 2026 sparkes i gang i Mexico City den 11. juni.

Mest læste

Notifications

Notifikationer