Porto og Froholdt kan ikke tabe: 9. sejr i træk efter sen scoring Foto: Pedro Nunes/REUTERS

Porto og Froholdt kan ikke tabe: 9. sejr i træk efter sen scoring

FC Porto fortsætter den utrolige sejrsstime.

Victor Froholdt stiger til vejrs og header til bolden.
Foto: Pedro Nunes/REUTERS

FC Porto og Victor Froholdt kan simpelthen bare ikke tabe for tiden.

Torsdag aften blev det til alle gode gange ni (!), da Røde Stjerne fra Beograd blev slået hjemme i Portugal med 2-1 i Europa League efter en sen scoring.

Dermed har Froholdt og Porto nu vundet ni kampe ud af ni mulige i sæsonen.

Portos danske stjerne måtte for første gang i sæsonen affinde sig med en plads på bænken fra start, hvorfra han kunne se sit hold komme foran efter otte minutter på et straffespark.

Føringen varede lige godt 25 minutter, inden det blot 17-årige Røde Stjerne-talent Vasilije Kostov med et tørt hug gjorde det til 1-1.

Victor Froholdt stiger til vejrs og header til bolden.
Foto: Pedro Nunes/REUTERS

Victor Froholdt kom på banen i starten af anden halvleg, og længe lignede det, at det portugisiske mandskab måtte nøjes med uafgjort.

Men i det 90. minut stod serbernes forsvarskæde meget højt, og det blev straffet.

Pepê stak i dybden, men i stedet for selv at skyde på mål afleverede han meget uselvisk til Rodrigo Mora, der blev matchvinder for Porto.

FC Midtjylland leverede et stort resultat i Europa League torsdag aften:

Kæmpe sensation: FC Midtjylland chokerer Nottingham Forest

Mest læste

Notifications

Notifikationer