Barca bekræfter: Camp Nou bliver heller ikke klar til næste CL-kamp
Når FC Barcelona får besøg af Olympiakos i Champions League, bliver kampen spillet på det olympiske stadion.

Det er efterhånden en selvfølge, at FC Barcelona må udskyde at vende hjem.
I går spillede catalonierne mod Paris Saint-Germain i Champions League på Barcelonas olympiske stadion, Lluís Companys Olympic Stadium.
Selvom den oprindelige hjemmebane Camp Nou angiveligt er ved at være klar, så bliver det ikke til Barcelonas næste kamp i Champions League.
Det bekræfter FC Barcelona på sin hjemmeside.
Her er det græske Olympiakos, der kommer på besøg. Det opgør spilles den 21. oktober.

Udmeldingen kommer i kølvandet på nye krav fra Barcelonas byråd, der skal opfyldes, før den spanske storklub igen kan spille på eget græs.
Tidligere var det forventet, at klubben mod Olympiakos kunne spille på Camp Nou. Det fremgik også af UEFAs hjemmeside. Men det er nu igen udskudt.
Denne sæsons statistik i Champions League på det olympiske stadion er dog foreløbigt ikke til Barcelonas fordel.
De tabte nemlig mod PSG.
Læs mere om det herunder:

FC Barcelona












