Skuffet Lerager: Det var virkelig ringe
Lukas Lerager var ikke tilfreds med FCK’s nederlag i Baku.

F.C. København dukkede ikke op i Baku.
I hvert fald ikke til første halvleg, hvor de danske mestre havde svært ved at komme i gang.
Anden halvleg var bedre, men Løverne kunne ikke indhente det tabte fra første halvleg, før Qarabag stak kontrakniven ind.
Det ærgrer især Lukas Lerager.
- Vi er på hælene i første halvleg. Det var virkelig ringe. Vi får lavet tingene om i pausen og laver et systemskift, som gør, at de slet ikke kan komme ud. Vi dominerer hele anden halvleg, og vi skulle også have lavet en pind eller to.
- Men så sætter de en kontrakniv ind og lukker kampen. Meget bittert, for det er to verdener. Første halvleg er under al kritik, og anden halvleg er det niveau, vi skal være på.

- Og så er det uheldigt, at vi ikke får sat en kasse ind i anden halvleg - det har vi chancerne til, fortæller Lukas Lerager til Viaplay.
Du kan læse mere om FCK's tunge nederlag i Baku lige her:

F.C. København













