Medie: OB forlænger med ombejlet stortalent Foto: Sebastian Elias Uth/Scanpix 2025

Medie: OB forlænger med ombejlet stortalent

OB har ifølge Tipsbladet forlænget med et af sine unge eftertragtede talenter.

OB fansene jubler.
Foto: Sebastian Elias Uth/Scanpix 2025

I transfervinduet var der interesse fra flere udenlandske klubber i det 16-årige OB-talent Yehya Abou-Lebde.

Belgiske Westerlo skulle blandt andre have haft snøren ude efter det unge talent i sommer, men Abou-Lebde, der udfolder sig på OB's U19-hold, ville ikke væk fra Ådalen dengang - og det vil han heller ikke nu.

Onsdag aften skriver Tipsbladet, at midtbanetalentet er blevet enig med OB om en kontraktforlængelse, der holder ham i klubben til sommeren 2027.

Abou-Lebde har endnu sin officielle førsteholdsdebut i klubben til gode, men det unge talent fik minutter i en testkamp mod Esbjerg forud for sæsonstarten i Superligaen.

OB fansene jubler.
Foto: Sebastian Elias Uth/Scanpix 2025

Talentets oprindelige kontrakt stod til at udløbe i slutningen af 2026.

Abou-Lebde har tyrkiske rødder og kan således både vælge det tyrkiske og danske landshold en dag.

Weekendens kamp i Superligaen kan få betydning for, hvor mange TV-penge der er på vej til Fyn. Læs mere her:

Millionforskel: Få point bliver afgørende for TV-penge

Mest læste

Notifications

Notifikationer