Højlund forklarer jubelscene: Elsker at score i Europa Foto: Alberto Pizzoli/AFP/Ritzau Scanpix

Højlund forklarer jubelscene: Elsker at score i Europa

Rasmus Højlund var i hopla onsdag aften.

Rasmus Højlund fejrer en scoring for Napoli.
Foto: Alberto Pizzoli/AFP/Ritzau Scanpix
Napoli
v v t v t
2 : 1
0.80
xG
1.08
Slut
Sporting CP
t v v v v
R. Højlund
36'
R. Højlund
79'
L. Suárez
62'

Rasmus Højlund levere en sand helteindsats onsdag aften.

Den danske landsholdsangriber scorede begge Napolis to mål i 2-1-sejren mod de portugisiske mestre fra Sporting og blev også kåret som kampens spiller.

Ved 1-0-scoringen hev Højlund godt fat i både Napoli-logoet på brystet og Champions League-logoet på overarmen ud mod hjemmefansene, hvilket han forklarede efter kampen.

- Jeg tog fat i Napoli-logoet, fordi jeg er glad for at spille i Napoli og så Champions League-logoet, fordi jeg elsker at score i Europa.

Rasmus Højlund fejrer sin scoring for Napoli mod Sporting.
Foto: Alberto Pizzoli/AFP/Ritzau Scanpix

Begge Højlunds mål blev assisteret af Kevin de Bruyne, som danskeren heller ikke var sen til at rose.

- At spille med en spiller som Kevin (De Bruyne, red.) er meget specielt. Jeg har spillet med mange gode spillere i Manchester United også, men Kevin er et exceptionelt talent, han har vundet så meget, og han er en legende.

- Så for mig handler det bare om at finde rummene, og så skal han nok lægge dem derned til mig, fortæller Rasmus Højlund til Viaplay.

Du kan se hele interviewet i videoen over artiklen.

Med sine to scoringer onsdag aften står Rasmus Højlund nu noteret for tre scoringer i sine første fem kampe for Napoli.

I første omgang er danskeren dog kun på lån hos de regerende italienske mestre, men hvis klubben kvalificerer sig til Champions League næste sæson, så er Napoli forpligtet til at købe ham permanent.

Du kan se begge Højlunds to kasser mod Sporting lige her:

Rasmus Højlund skyder Sporting i sænk med to kasser

Mest læste

Notifications

Notifikationer