City ramt af kold spand vand i 90. minut – Haaland-show ikke nok i Monaco Foto: Alexandre Dimou/REUTERS

City ramt af kold spand vand i 90. minut – Haaland-show ikke nok i Monaco

Erling Haaland kunne tilføje yderligere to mål til sin scoringstotal i Champions League.

Foto: Alexandre Dimou/REUTERS
Monaco
v v t v t
2 : 2
1.44
xG
1.32
Slut
Manchester City
v v u v v
J. Teze
18'
E. Dier
90'
E. Haaland
15'
E. Haaland
44'

Manchester City troede, at de ville få det, holdet kom efter, da Cityzens onsdag aften gæstede Monaco.

Englænderne var i kampens døende minutter foran med 1-2, men så fik hjemmeholdet tilkendt et straffespark.

Det blev udnyttet af Eric Dier, der sikrede Monaco ét point mod holdet fra Manchester.

Det lignede ellers langt hen ad vejen en City-sejr, for Erling Haaland havde sig igen, igen en rigtig god aften.

Det norske monster havde kun syv boldberøringer i løbet af hele første halvleg, men alligevel havde han fundet vej til målet hele to gange i løbet af de første 45 minutter.

Haaland scorede for første gang efter 15 minutter, da Josko Gvardiol lavede en høj bold i dybden til Haaland, der kom først på bolden og lobbede den over Philpp Kohn i buret.

Men nærmet ligesom City kom foran, blev der bragt balance i regnskabet, da Jordan Teze leverede et drømmemål fra lang afstand.

Monaco var på vej til pause med et ganske tilfredsstillende udgangspunkt, men i det 44. minut kom gæster igen foran - og det var selvfølgelig Haalands værk.

Den unge Nico O'Reilly smed et indlæg ind i hovedet på den målfarlige angriber, der på flotteste vis headede bolden i mål.

Foto: Alexandre Dimou/REUTERS

I anden halvleg jagtede Monaco udligningen, og helt til sidst kom den. I det 90. minut sparkede Eric Dier Monaco på 2-2, hvilket også blev kampens slutresultat.

Med de to scoringer har Erling Haaland nu lavet 52 basser i 50 kampe i Champions League.

Du kan se highlights fra kampen øverst i artiklen

Mest læste

Notifications

Notifikationer