Besejret i Baku: F.C. København dummer sig mod Qarabag Foto: Giorgi Arjevanidze/AFP/Ritzau Scanpix

Besejret i Baku: F.C. København dummer sig mod Qarabag

F.C. København må rejse tomhændet hjem fra Aserbajdsjan.

Thomas Delaney i en nærkamp med en Qarabag-spiller.
Foto: Giorgi Arjevanidze/AFP/Ritzau Scanpix
Qarabag
v v v t v
2 : 0
1.37
xG
1.07
Slut
FC København
t u u v v
R. Almeyda
28'
E. Addai
83'

Det bliver en lang tur hjem for F.C. København.

Løverne måtte onsdag aften se sig slået med 2-0 til Qarabag i Aserbajdsjan i en skuffende opvisning.

De danske mestre kom meget sløjt ud til første halvleg, og det blev ikke lettere efter ti minutters spil, da Jacob Neestrup måtte bruge sin første udskiftning, da Rodrigo Huescas måtte bæres fra banen grundet en knæskade.

Den skidte første halvleg nåede sit klimaks i det 28. minut, da FCK kom bagud.

En drilsk afslutning fra kanten af feltet fra hjemmeholdets Pedro Bicalho ramte først stolpen, før den franske angriber Abdellah Zoubir stod perfekt placeret og lagde bolden i kassen til 1-0.

Thomas Delaney i en nærkamp med en Qarabag-spiller.
Foto: Giorgi Arjevanidze/AFP/Ritzau Scanpix

I anden halvleg kom F.C. København bedre efter det og lagde et stort tryk på værterne fra Qarabag, der så ud til at have mistet pusten.

Efter knap en times spil blev Thomas Delaney hevet omkuld i Qarabag-feltet efterfulgt at stærke appeller for et straffespark til Løverne. VAR må dog have vurderet, at der ikke var nogen forseelse, da spillet fik lov at køre videre.

Du kan se situationen her:

FCK pressede på til det sidste, og kom da også tæt på af flere omgange. I det 82. minut havde Gabriel Pereira et strålende hovedstød mod mål, som desværre for københavnerne tog overliggeren i stedet.

Kort efter var det i stedet Qarabag, der kunne cementere de tre point, da Emmanuel Addai pillede en andenbold ned, før han vendte og drejede på kanten af feltet og til sidst klappede bolden ind bagved Dominik Kotarski.

Det lykkedes ikke FCK at komme tilbage i opgøret, og således må Løverne indkassere et dyrt nederlag til Qarabag, der sammen med Kairat Almaty må anses som et af de hold, de danske mestre skal slå, hvis man skal videre i Champions League.

Nederlaget efterlader F.C. København på en foreløbig 26. plads i Champions League-tabellen, mens Qarabag noget overraskende har seks point efter de to første runder og indtager en foreløbig fjerdeplads i det samlede regnskab.

Mest læste

Notifications

Notifikationer