Barcelona snublede til sidst – indskifter blev PSG-helt i de døende minutter
Det lignede en kamp uden en vinder, men helt til sidst blev Goncalo Ramos vinderen for PSG.

Champions League-finalen, vi aldrig fik.
FC Barcelona og Paris Saint-Germain endte ikke med at stå overfor hinanden i Champions League i sidste sæson, men onsdag aften var de ikke desto mindre modstandere i Champions League-ligafasen.
De to kæmpe klubber tørnede sammen på Estadi Llus Companys, og det blev en jævnbyrdig affære, der blev afgjort til PSG's fordel i kampens døende minutter med en sen scoring af Goncalo Ramos til slutresultatet 1-2.
FC Barcelona, der med nederlaget til Inter i sidste sæsons semifinale endte som sorteper, fik ellers en drømmestart på kampen, da Ferran Torres i det 19. minut fik en aflevering ind i feltet af Marcus Rashford og sparkede bolden ind bag Lucas Chevalier i PSG-målet.
Barca-føringen varede i 20 minutter, før 19-årige Senny Mayulu fik bolden i fødderne efter et heftigt kontrastød igangsat af Nuno Mendes.

Senny Mayulu sparkede til højre, Wojciech Szczesny sprang til venstre, og stillingen stod 1-1.
Længe lignede det, at det ville blive til en remis i Catalonien, men helt til sidst sidst dukkede indskiftede Goncalo Ramos op og udløste en voldsom jubel på PSG-udebaneafsnittet.
Ramos scorede til 1-2 og sikrede PSG sejren i Barcelona.
Nederlaget var Barcelonas første i denne sæson.
Du kan se highlights fra kampen øverst i artiklen
Rasmus Højlund var i hopla onsdag aften:

FC Barcelona
Paris Saint-Germain












