Arsenal pligtsejrer mod Olympiakos Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Arsenal pligtsejrer mod Olympiakos

Arsenal sled med det, men fik alle tre point mod Olympiakos.

Arsenal-spillerne fejrer en scoring mod Olympiakos.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS
Arsenal
v v u v v
2 : 0
2.46
xG
0.45
Slut
Olympiakos Piraeus
v t v t u
Gabriel Martinelli
12'
B. Saka
90'+2'

Arsenal fik kamp til stregen på Emirates Stadium onsdag aften.

Trods alt lykkedes det Mikel Arteta og kompagni at hive en beskeden 2-0-sejr i hus mod Olympiakos.

Arsenal bragte sig ellers i front allerede efter 12 minutters spil, da Gabriel Martinelli var først over Viktor Gyökeres' ripost og nemt kunne lægge bolden i kassen til 1-0.

Men det var ikke den eneste scoring i opgøret.

Efter 67 minutters spil fik Olympiakos nemlig også netmaskerne til at blafre, da Chiquinho gjorde det til 1-1, men efter et VAR-tjek blev målet underkendt for offside.

Det lykkedes aldrig Olympiakos at få udlignet, men i stedet fik Bukayo Saka lukket og slukket kort før lukketid, da Arsenal-stjernen blev spillet igennem af Martin Ødegaard, før hans afslutning på mærkværdig vis overlistede Olympiakos-keeperen.

Danske Christian Nørgaard kunne se hele kampen fra Arsenal-bænken, da han aldrig blev skiftet ind.

Arsenal-spillerne fejrer en scoring mod Olympiakos.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Således har Arsenal fuld plade efter de første to runder i Champions League og indtager derfor sjettepladsen på grund af målforskel.

The Gunners spiller sin næste Champions League-kamp mod Atlético Madrid den 21. oktober.

Du kan se highlights øverst i artiklen

Mest læste

Notifications

Notifikationer