Djurgårdens danske juvel: Vil gøre ham rekorddyr Foto: Djurgårdens IF

Djurgårdens danske juvel: Vil gøre ham rekorddyr

Står det til Djurgården, så bliver August Priske klubbens største salg nogensinde.

August Priske præsenteres i svenske Djurgårdens IF.
Foto: Djurgårdens IF

August Priske kan gå på vandet for tiden.

Mandag aften noterede han sig for et hattrick, da Djurgården knuste Sirius med cifrene 8-2.

Han er dermed oppe på 14 scoringer i Allsvenskan i denne sæson.

Og det har tilsyneladende fået Djurgården til at stå tilbage med dollartegn i øjnene.

I hvert fald skriver FotbollDirekt, at klubben nu har en plan om at gøre August Priske til sit største salg nogensinde.

Helt konkret betyder det, at han er blevet udstyret med et prisskilt på 10 millioner euro til vinterens transfervindue.

Det svarer til 75 millioner kroner.

Bliver han solgt for det beløb, vipper han Tottenham-stjernen Lucas Bergvall af pinden som Djurgårdens største salg nogensinde.

August Priske præsenteres i svenske Djurgårdens IF.
Foto: Djurgårdens IF

Djurgården skulle allerede denne sommer have afvist et bud fra RB Salzburg på 44 millioner kroner.

Djurgården-sportsdirektør Bosse Andersson bekræfter overfor mediet, at man gerne vil sætte ny transferrekord med August Priske:

- For 20 år siden solgte vi Søren Larsen for et rekordbeløb, og jeg ville ikke blive overrasket, hvis vi sætter en ny rekord med en anden dansker her 20 år senere.

21-årige Priske skiftede fra FC Midtjylland til Djurgården i sommeren 2024.

8-2-lussing: ‘Jesus Priskus’-hattrick i dansk Djurgården-opvisning

Mest læste

Notifications

Notifikationer