Delaney inden Qarabag: Længe siden jeg har spillet på så dårlig en bane
F.C. København skal op mod Qarabag i anden runde af Champions League.

Anden runde af denne sæsons Champions League er lige om hjørnet.
For danske F.C. Københavns vedkommende betyder det en lang udebane tur til Azerbaijan for at møde Qarabag i hovedstaden, Baku.
Efter ét point i første runde mod Bayer Leverkusen er der allerede point ud for F.C. Københavnernes navn i tabellen. Over dem ligger dog onsdagens modstander, der sejrede med 2-3 over Benfica, og hjemmeholdet har derfor tre point i tabellen.
Modstanderen forventer F.C. Københavns midtbanekriger Thomas Delaney, bliver en svær størrelse. Især fordi underlaget kan blive en faktor i kampen.
- Den er bare dårlig (banen, red.). Men det er jo lige for begge hold. Det er længe siden, jeg har spillet på så dårlig en bane. Så finder vi ud af det, siger Thomas Delaney til Viaplay med et smil.
Underlaget er dog også en faktor for hjemmeholdet, der er præget af tekniske spillere, der også må forholde sig til en sløj bane, lyder det.

- Vi har et møde senere (på tirsdagen, red.), hvor vi nok får lidt mere at vide. Men hvad jeg har set; et hold, der er kommet godt fra start og klassisk østeuropæisk med en del brasilianere og østeuropæere.
Qarabag er ubesejrede i de seneste fire kampe i den hjemlige liga, mens holdet også fik en sejr i første runde af Champions League.
- Jeg forventer et teknisk hold, og så må vi se - det er ikke verdens bedste bane, vi skal spille på, så må se hvordan det bliver for begge hold, siger Delaney.
Du kan se hele klippet fra Viaplay i bunden af artiklen.
FCK's kamp på den bane, som Delaney kalder dårlig, fløjtes i gang i morgen, onsdag den 1. oktober, klokken 18.45 dansk tid. Du kan følge kampen på TV3+.
Planen for kampen i Baku er klar for F.C. Københavns cheftræner. Der skal point på kontoen, siger han. Læs mere her:

F.C. København
Thomas Delaney













