Brøndby-lejesvend offer for ‘årets prank’: Jeg er nok for nem at snyde
Den unge lejesvend fra Brøndby blev genstand for en tilbagevendende prank, og det overrasker ham ikke.

Det er ikke nogen hemmelighed, at der af og til bliver lavet gak og løjer i omklædningsrummet.
Sådan er det også i hollandske FC Emmen, hvor danske Lukas Larsen, der til dagligt spiller i Brøndby IF, er på udleje denne sæson.
Den unge back blev som en af de nye spillere i klubben offer for en tilbagevendende prank, som han dog ikke selv kendte til.
Det efterlod ham med sort røg i hovedet, men også med et smil på læben, fortæller Lukas Larsen til Campo.
- Det var en slags lungetest. Det er vores fysioterapeut, der laver den hvert år. Han siger jo, at alle spillere skal igennem den. Det tænker jeg jo ikke så meget over, så det skal jeg bare få gjort. Det viste sig så at være en prank, han har lavet hvert år på en ny spiller, der kommer til klubben, siger Lukas Larsen.
Se den komiske episode herunder:
Holdkammeraternerne fik et billigt grin ud af episoden, og det er BIF-lejesvenden glad for, at han kunne bidrage til.
- Jeg er jo nok bare nem at snyde. Men jeg synes, at det er meget god humør. Der er virkelig god kemi på holdet, og det er bare fedt, at vi kan have lidt humor i omklædningsrummet.
Lukas Larsen har dog også planer om at få gengæld, når muligheden byder sig, afslører han til Campo.
- Nu skal jeg lige finde på noget rigtig godt først, men der skal nok komme et eller andet, siger Lukas Larsen.

Lukas Larsen er ikke den eneste spiller med Brøndby-fortid i hollandske FC Emmen.
Læs mere her:

Brøndby IF












