Bekræftet: AC Milan og Inter køber San Siro for at rive det ned
Der er ved at komme skub i sagerne i jagten på en ny hjemmebane for de to Milano-klubber.

Foto: Daniele Mascolo/REUTERS
Borgmesteren har allerede sagt god for projektet.
Tirsdag bekræfter AC Milan og Inter nu også, at de har fået grønt lys til at købe deres fælles hjemmebane, San Siro.
Det er dog ikke "bare" for at være ejer af det ikoniske stadion.
Der er nemlig lagt i kakkelovnen til et kæmpe projekt.
De to lokalrivaler er nemlig blevet enige om at rive San Siro ned, for i stedet at bygge et nyt og moderne stadion.
Der kommer til at være plads til 71.500 tilskuere på det nye stadion, hvilket er cirka 4.000 færre end det nuværende.
San Siro har været AC Milans hjemmebane siden 1926. De har delt stadionet med Inter siden 1947.

Håbet er at have den nye version færdig i 2031.
AC Milan
Inter












