Se hyldesten: Brøndby-ikon modtog massive klapsalver efter vild bedrift
Brøndby-legenden har skrevet sig ind i en helt eksklusiv klub.

500 kampe for én klub.
Det er de færreste spillere, der kan bryste sig af at have opnået så mange kampe for den samme klub.
Men Nanna Christiansen er et ægte Brøndby-ikon, og i sidste weekend rundede hun den milepæl, da vestegnens dygtige kvindehold slog FC Midtjylland med 3-2.
Derfor var det selvfølgelig helt på sin plads med en hyldest, og det fik Nanna Christiansen på Brøndby Stadion.
Forud for opgøret mellem Brøndby IF og OB var Nanna Christiansen inde på banen for at modtage blomster og en massiv mængde klapsalver fra de fremmødte fans på Brøndby Stadion.
Med de 500 kampe er Nanna Christiansen også blevet optaget i en meget eksklusiv klub i Brøndby IF.
Hun er, foruden at være den første kvinde til at spille 500 kampe for klubben, blot den tredje spiller, der runder den vilde milepæl.
De øvrige to spillere er Brøndby-ikonerne Per Nielsen og Bjarne Nielsen.
Se hyldesten af Nanna Christiansen her:
En legende i Brøndby IF 💛💙
— Brøndby IF (@BrondbyIF) September 29, 2025
Stort tillykke med 500 kampe i gult og blåt, Nanna! 👏 pic.twitter.com/OnRQbwYFVs

I opgøret mellem Brøndby og OB, der endte 5-1 til hjemmeholdet, fik et ungt stjerneskud for alvor vist sig frem.
Læs mere her:

Brøndby IF












