Saka jubler over Arsenals sene sejr: Det var et statement Foto: Photo by ANDY BUCHANAN

Saka jubler over Arsenals sene sejr: Det var et statement

Bukayo Saka og resten af Arsenal henter point på Liverpool i toppen af tabellen.

Bukayo Saka ved at blive tacklet.
Foto: Photo by ANDY BUCHANAN

Der er god grund til at smile i Arsenal.

Liverpool satte lørdag for første gang point over styr i denne sæson, da man tabte med 2-1 ude mod Crystal Palace.

Derfor havde Arsenal søndag muligheden for at hale ind på Premier Leagues tophold, da man gæstede Newcastle.

Efter en god start på kampen, endte det alligevel med at se svært ud for klubben fra det nordlige London.

Arsenal fik tidligt annulleret et straffespark, inden Trossard kort efter hamrede bolden på stolpen. I stedet fik Newcastle bragt sig foran med 1-0 på et hovedstødsmål af Nick Woltemade.

1-0-føringen holdt helt indtil det 84. minut - og så var det ellers Arsenals tur.

Mikel Merino stangede Arsenal på 1-1, inden Gabriel dybt inde i tillægstiden scorede opgørets tredje og sidste mål - også denne gang på hovedstød - til vild jubel og eufori blandt Arsenal-spillerne.

Efter slutfløjt hylder Bukayo Saka sit holds præstation på St. James' Park, hvor man ellers har haft det svært de seneste kampe:

- Det er et stort resultat. Vi er tidligere kommet her, hvor resultaterne er gået imod os, ligesom beslutninger og den slags. Sådan begyndte det også at føles igen i dag (søndag, red.). Men vi gravede dybt og kæmpede hårdt for at få vendt det rundt, så vi er virkelig glade.

- Jeg er virkelig stolt af gutterne. Det er et stort statement. Det er virkelig godt for os, og det kan man se på os alle, siger han ifølge Arsenals egen hjemmeside.

Bukayo Saka ved at blive tacklet.
Foto: Photo by ANDY BUCHANAN

Med sejren indtager Arsenal andenpladsen i Premier League, nu kun to point efter Liverpool på førstepladsen.

Du kan se højdepunkter fra kampen i videoen nedenfor:

Mest læste

Notifications

Notifikationer