Rasmus Højlunds deja-vu: Ikke involveret nok Foto: Alessandro Garofalo/REUTERS

Rasmus Højlunds deja-vu: Ikke involveret nok

Rasmus Højlunds kamp for Napoli søndag vækker minder om tiden i Manchester United.

Rasmus Højlund omgivet af AC Milans forsvar.
Foto: Alessandro Garofalo/REUTERS

Rasmus Højlund fik særligt hug for ét element i sin tid i Manchester United.

Han var ikke involveret nok i kampene.

Det gjorde sig gældende i form af manglende mål - men også i form af manglende deltagelse i det opbyggende spil.

Søndag aften spillede han 73 minutter for Napoli, der led et nederlag ude mod AC Milan.

Efterfølgende har forskellige italienske medier beskrevet hans indsats i termer, der vækker minder om flere af hans præstationer i Manchester United.

Tuttomercatoweb, 5/10: "Angriber i dybden, hvilket er det han blev købt ind til og gør bedst, men hans deltagelse i kampen var uregelmæssig og ikke nok. Som resultat endte han med at være pakket ind af Gabbia og hans holdkammerater."

Il Messaggero, 5/10: Også her lyder dommen, at han fejlede i forhold til at blive involveret i kampen og sætte sit præg på spillet.

Goal Italy, 5/10: "Højlund leverede en dårlig præstation og var praktisk talt sat i bur af AC Milans forsvar".

Rasmus Højlund omgivet af AC Milans forsvar.
Foto: Alessandro Garofalo/REUTERS

Rasmus Højlund havde i løbet sine 73 minutter kun 16 boldberøringer. Det resulterede i 11 afleveringer, hvoraf kun de syv nåede frem til en holdkammerat.

Det var den danske landsholdsangribers fjerde kamp for Napoli. Han har spillet fra start i samtlige kampe for den syditalienske storklub og scorede i sin debut mod Fiorentina.

Mest læste

Notifications

Notifikationer