Kig væk, OB-fans: Fynboernes forsvar er hullet som en si
OB’s defensive problemer er til at få øje på, og ser man på Superliga-historien kan det koste dyrt.

Er der mon bekymrede miner i Ådalen i disse dage?
Søndag aften løb OB ind i et nyt, tungt nederlag i Superligaen, da Alexander Zornigers mandskab tabte med hele 1-5 på Brøndby Stadion.
Jovist, oprykkerne fra Fyn har fået flotte point mod F.C. København i Parken og FC Midtjylland på MCH Arena, men særligt holdets defensive problemer giver grund til bekymring i Odense og omegn.
Holdet har allerede efter ti runder lukket hele 27 mål ind.
Det er kun sket fire gange tidligere i Superligaen, at et hold har lukket så mange mål ind så tidligt i sæsonen.
Senest lukkede Silkeborg IF samme antal mål ind i 2019/2020-sæsonen, og det kostede den sæson holdet fra Søhøjlandet en tur ned i 1. division.
Det samme var tilfældet for de øvrige hold, Haderslev FK, Vejle Boldklub og HK Køge, der ligeledes har lukket mere end 27 mål ind efter ti spillerunder.
Da OB senest var med i Superligaen havde holdet en anelse nemmere ved at lukke af i forsvaret.
Dengang var det Andreas Alm, der stod i spidsen for holdet, og her havde holdet efter grundspillets afslutning til sammenligning lukket 32 mål ind.

Efter nederlaget på 1-5 til Brøndby var Alexander Zorniger langt fra tilfreds med holdets præstation - særligt efter de første 45 minutter.
Læs mere her:

OB












