Inter præsenterer kæmpe overskud – og sætter økonomisk Serie A-rekord
Pengene ruller ind i Inter, der kan være svært tilfredse med sæson 2024/25 fra et økonomisk perspektiv.

Økonomiafdelingen i Inter kan næsten ikke få armene ned.
Mandag har klubben præsenteret sit økonomiske resultat for sæson 2024/25, og der er sorte tal på bundlinjen.
Inter skriver på sin hjemmeside, at klubben har fået vendt et kæmpe underskud på 35,7 millioner euro i sæson 2023/24 til et overskud på 35,4 millioner euro i den forgangne sæson.
Klubben har leveret et overskud på lige i underkanten 250 millioner danske kroner, og overskuddet kommer efter en sæson, hvor klubben slog en økonomisk rekord i Serie A.
I alt havde klubben indtægter for 567 millioner euro, og det er det højeste nogensinde i klubbens historie og samtidig en Serie A-rekord.
Det positive økonomiske resultat skyldes en stigning i indtægterne i både Serie A og Champions League samt deltagelsen i FIFA World Cup.

Inter gik som bekendt hele vejen til Champions League-finalen, hvor man dog blev udspillet og udstillet mod Paris Saint-Germain.
I Serie A måtte de dog tage til takke med andenpladsen lige bag Napoli.
Økonomien er god i Inter, og det er nok meget godt - for hjemmebanen, Giuseppe Meazza, trænger til en kærlig hånd:

Inter












