DBU melder ud om omdiskuteret situation: VAR kunne intet gøre Foto: Johnny Pedersen/Scanpix 2025

DBU melder ud om omdiskuteret situation: VAR kunne intet gøre

VAR handlede korrekt, mens der til gengæld blev begået en fejl inde på banen under kampen mellem Viborg FF og FC Fredericia.

Lucas Lund med bolden i hænderne.
Foto: Johnny Pedersen/Scanpix 2025

I søndagens kamp mellem Viborg FF og FC Fredericia har én situation stjålet det meste af opmærksomheden.

I det 70. minut gik Viborg-keeper Lucas Lund ud for at gribe bolden, hvilket han endte med at gøre udenfor eget felt.

Dommer Jakob Kehlet gjorde intet i situationen, ligesom VAR heller ikke ændrede ved noget.

Mandag slår DBU i Facebook-gruppen DBU Elitedommere nu fast, at VAR handlede korrekt - og at situationen blev tjekket igennem.

- For at fjerne enhver tvivl, så har VAR checket situationen, hvor VAR teamet skønnede, at der ikke var nok grundlag for at åbne protokollen for muligt rødt kort for berøvelse af oplagt scoringsmulighed.

- VAR-teamet skønnede, at keeperens hensigt var at gribe bolden i straffesparksfeltet, men i splitsekundet utilsigtet fik grebet udenfor. Af den årsag ville der kun være tale om et direkte frispark uden udvisning, hvilket betyder, at VAR ikke kan intervenere og kalde dommeren til skærmen, skriver DBU.

Lucas Lund med bolden i hænderne.
Foto: Johnny Pedersen/Scanpix 2025

At VAR ikke kunne gribe ind, fordi der ikke var tale om et rødt kort, er dog ikke ensbetydende med, at Jakob Kehlet inde på banen dømte korrekt ved intet at gøre.

- DBU’s valideringsgruppe har analyseret situationen grundigt og konstaterer, at der er elementer, der trækker i begge retninger, og at det må bero på et skøn. Der skulle naturligvis være dømt et direkte frispark for hands, men det væsentlige i forhold til mulig VAR-intervention er, hvorvidt målmanden skulle være udvist?

- Internationale fortolkninger af situationer, hvor keeperen begår "hands" er helt centrale, idet keeperen må anvende hænderne, og der er en vis tolerance for "mindre fejl", som utilsigtet kan opstå i kampen, hvor keeperen begår hands udenfor straffesparksfeltet.

DBU skriver videre, at Lucas Lunds aktion tydeligt skulle vise, at han greb bolden udenfor eget felt med det formål at frarøve en oplagt scoringsmulighed, hvis han VAR skulle være grebet ind for at give et rødt kort.

Samtidig havde det dog været vanskeligt for VAR at modbevise, hvis Jakob Kehlet i første omgang havde vurderet situationen til et direkte rødt kort.

Viborg FF endte med at vinde kampen 2-1.

Du kan se selve situationen i videoen nedenfor:

Mest læste

Notifications

Notifikationer