Beijmo sikker: Fortjent vi vinder til sidst
Felix Beijmo var selv stærkt medvirkende til AGF-sejren.

På få minutter blev Superliga-opgøret mellem FC Nordsjælland og AGF vendt på hovedet.
Et brændt straffespark blev afløst af et FCN-føringsmål, men så dukkede gæsternes Felix Beijmo op og dannede grundlag for det, der blot to minutter senere blev et fuldendt vanvidscomeback af AGF.
Beijmo var ovenpå sejren utrolig glad for sejren på kunstgræsset i Farum, der ifølge den svenske målskytte var helt fortjent.
- Det er en fantastisk følelse. Vi spiller en rigtig god kamp, hvor vi i store dele på den måde, vi gerne vil spille. Det er en af de sværeste udebaner i Superligaen, så man kan ikke komme her og bare dominerer i 90 minutter.

- Men i det store hele gør vi det meget godt, og jeg synes, det er fortjent, at vi vinder til sidst, siger Felix Beijmo efter kampen til Viaplay.
Det var dog ikke helt nyt for wingbacken at komme på måltavlen. Mod FC Fredericia scorede Felix Beijmo nemlig også.
Derfor har den 27-årige svensker nettet otte gange i sine 92 kampe for AGF.
Læs mere om, hvordan sejren for AGF kom i hus, i artiklen herunder:

FC Nordsjælland
AGF












