Kæmpe drama: AGF-stimen fortsætter trods FCN-føring
AGF var bagud mod FC Nordsjælland, men endte alligevel med at tage alle tre point.

Med seks Superliga-sejre i træk som udgangspunkt og en stræben efter at tilbageerobre førstepladsen, skulle AGF søndag prøve kræfter med kunstgræsset og FC Nordsjælland.
Det var ved at gå galt, men Jakob Poulsens tropper satte en vanvittig slutspurt ind og endte med at snuppe alle tre point med en 2-1-sejr.
Farum-klubben kom også bedst fra start, og faktisk fik Prince Amoako også bolden ind bag Jesper Hansen i AGF-målet. Prince nåede at juble ned mod de mange medrejsende AGF-fans, men målet blev efterfølgende annulleret for offside.
I pausen måtte en skadet Rasmus Carstensen byttes ud med Jonas Jensen-Abbew. Senere kom også Kevin Yakob i spil fremfor Sebastian Jørgensen, og det betød en mere offensiv Kristian Arnstad.
Omkring det 70. minut blev der netop begået et straffespark mod Arnstad, men da nordmanden gik til pletten, blev sparket nappet af Andreas Hansen. En situation, du kan se nederst i artiklen.
Ondt blev værre for AGF, da Alexander Lind otte minutter senere fik hul på målbylden i FCN, efter et hjørnespark slået af Nicklas Røjkjær.

Men AGF havde ikke i sinde at give slip på hverken førsteplads eller point, for en aarhusiansk slutspurt blev sat ind. Først sparkede Felix Beijmo De Hviie tilbage i kampen, inden Markus Solbakken scorede sit første mål i AGF-trøjen.
Først blev Solbakkens mål dømt offside, fordi der var tvivl om, hvorvidt Patrick Mortensen fik en fod på, men efter et VAR-tjek blev der alligevel dømt mål.
Derfor er AGF igen på Superligaens førsteplads med den syvende Superliga-sejr i træk, mens FC Nordsjælland ikke spiller sig op i top seks-selskabet.
Find highlights fra opgøret under artiklen.
Der er heldigvis endnu en Superliga-kamp på programmet her til aften, når Brøndby og OB mødes.
Campo er på plads på Brøndby Stadion og dækker opgøret. Følg livebloggen herunder:

Straffesparket:
Markus Solbakken, 1-2, AGF
AGF
Kristian Arnstad
FC Nordsjælland












