Indlæg i knæhøjde var nok til ét point for Frank: Vi skal nok øve os lidt Foto: Ian Kington/AFP/Ritzau Scanpix

Indlæg i knæhøjde var nok til ét point for Frank: Vi skal nok øve os lidt

Thomas Franks Tottenham-mandskab manglede skarphed og kølighed, fortæller han.

Thomas Frank klapper under en Tottenham Hotspur-kamp
Foto: Ian Kington/AFP/Ritzau Scanpix

Tottenham Hotspur måtte nøjes med et enkelt point mod Wolves.

Det er dog også alt, hvad de kunne forvente, hvis man tager deres indsats i betragtning, fortæller Thomas Frank.

Efter en fin første halvleg, kom Tottenham halvskidt ud efter pausen, hvor Wolves tidligt fik taget føringen på Tottenham Hotspur Stadium. I overtiden fik nyindkøbte Joao Palhinha dog fundet en udligning.

Efter opgøret er Thomas Frank ikke helt tilfreds, men han ved, at han ikke kan tillade sig andet.

- Det er altid det med de klassiske forventninger. Vi spiller mod Wolves, som mange gerne vil kunne slå inklusiv mig selv, men vi ved, at det aldrig er nemt. Realiteten er, at vi spiller en kamp, som kun er til et point, og så må man tage det point, og så må vi arbejde videre herfra, siger Frank til Viaplay.

For Thomas Frank var det særligt skarpheden, kynismen og køligheden, der manglede i anden halvleg. Det er også den besked, han vil viderebringe til sine spillere, fortæller han til klubbens eget medie.

Thomas Frank klapper under en Tottenham Hotspur-kamp
Foto: Ian Kington/AFP/Ritzau Scanpix

- I anden halvleg skal vi være mere kølige. Vi skal åbne mere op, spille en aflevering lidt hurtigere og komme i bedre positioner. Lad vær med at slå et indlæg med højrebenet, hvis du er venstrebenet, og lad vær med at skyde fra 30 meter, selv hvis publikum råber, siger Frank til klubbens eget medie.

- Vi skal være mere kølige og få flere afleveringer ind, og så kunne vi ikke få bolden over knæhøjde i anden halvleg, så det skal vi nok øve lidt, så vi ikke rammer dem i knæene, for det er for nemt at forsvare, siger Thomas Frank til Tottenhams eget medie.

Opgøret endte medet enkelt point, som efterlader Tottenham Hotspur på en foreløbig tredjeplads med 11 point fra de første seks runder. Her er de placeret bag Liverpool og Crystal Palace, mens der fortsat resterer et par kampe af sjette runde, hvorfor Arsenal også kan kravle forbi dem søndag.

Dermed er Frank godt på vej til at overgå den seneste sæson, hvor klubben endte på en 17. plads i Premier League.

Thomas Franks tidligere klub Brentford spillede også lørdag, hvor de besejrede Manchester United. Det kan du læse mere om her:

Mathias Jensen tilbage på måltavlen i grimt United-nederlag

Mest læste

Notifications

Notifikationer