I dag vender han hjem: Husker du Zorniger i Brøndby? Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

I dag vender han hjem: Husker du Zorniger i Brøndby?

Alexander Zorniger skal for første gang tilbage på Brøndby Stadion, siden han selv var cheftræner i klubben.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Han har uden tvivl en stor stjerne på Vestegnen, som han dog aldrig rigtig fik lov at tage afsked med. Noget, den tidligere cheftræner på bagkant ville ønske, at der havde været mulighed for.

Tilbage i 18. februar 2019 blev Alexander Zorniger fyret i Brøndby IF efter et nederlag til Esbjerg fB i Superligaen dagen forinden.

Det afsluttede en periode på 2,5 år med tyskeren som cheftræner for de blågule, hvor der virkelig skete noget i Brøndby.

Nu vender Zorniger tilbage til Brøndby Stadion, når han som cheftræner for OB møder Vestegnsklubben sent søndag aften. Et specielt gensyn for begge parter.

Men hvordan gik det egentligt, da Alexander Zorniger stod i spidsen for Brøndby IF?

Campo har dykket ned i nogle af hans milepæle i klubben.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Alexander Zorniger blev ansat i Brøndby IF den 13. juni 2016.

Dengang var det nuværende sportsdirektør i OB, Troels Bech, der var sportsdirektør i Brøndby IF. En relation, der nok også har været i spil til den nye konstellation i OB.

Zornigers første kamp i spidsen for de blågule var i en kvalifikationskamp til Europa League mod islandske Valur. Det opgør vandt Brøndby i Island med 4-1.

Dernæst ventede Superliga-premieren mod det hold, der også blev Zornigers sidste modstander som cheftræner, nemlig Esbjerg fB. I det første opgør gik det dog noget bedre. Her vandt Brøndby med 4-0.

I tyskerens første sæson vandt Brøndby sølvmedaljer i Superligaen, samtidig med en tabt pokalfinale mod rivalerne fra F.C. København.

Sæsonen efter blev det igen til sølvmedaljer, efter muligheden for mesterskabet glippede med manglende sejre i slutningen. Men det er nok ikke dét, sæsonen særligt huskes for i Brøndby.

Brøndby vandt nemlig pokalturneringen 2017/2018 efter en 3-1-sejr over Silkeborg IF. Det var første gang i 10 år, at der kom en pokal til Vestegnen.

Alexander Zornigers tal i Brøndby IF

Kilde: Transfermarkt

Det blev Zornigers første og eneste triumf med Brøndby. I den efterfølgende sæson blev han nemlig fyret kort efter vinterpausen, nærmere bestemt den 18. februar 2019.

Efterfølgende tog Alexander Zorniger en pause fra trænergerningen, inden han i 2021 blev ansat som cheftræner i Apollon Limassol, senere hen Greuther Fürth, og nu altså i OB, som han kom til 1. juli 2025.

Inden da stod han i spidsen for Stuttgart og RB Leipzig.

For nylig skiftede Brøndby også ud på cheftrænerposten, der nu er besat af walisiske Steve Cooper.

Hvem han tror på, der kan slå OB senere søndag, kan du se herunder:

Coopers udvalgte: Brøndby-profil tilbage til OB-brag

Mest læste

Notifications

Notifikationer