Arne Slot: Én spiller tabte kampen for os Foto: Tony O Brien /REUTERS

Arne Slot: Én spiller tabte kampen for os

Efter nederlaget i tillægstiden til Crystal Palace var Liverpool-træner Arne Slot ikke bleg for at skyde skylden på én enkelt spiller.

Arne Slot gestikulerer
Foto: Tony O Brien /REUTERS

Scoringer i tillægstiden og sene sejre har været en del af Liverpools varemærke i denne sæson.

Men lørdag var der dog Merseyside-klubben, der selv måtte se sig slået i absolut sidste øjeblik.

Her dukkede Crystal Palaces Eddie Nketiah op med en scoring i kampens syvende overtidsminut og tildelte Liverpool sæsonens første nederlag.

Og efter kampen var Liverpool-træner Arne Slot ikke bleg for at skyde skylden på én enkelt spiller.

I en udtalelse til klubbens hjemmeside har den bramfri hollænder afvist, at holdet var for offensivt sat op. Nederlaget skyldtes derimod én spillers angrebslyst.

- Vi kan kun bebrejde os selv for at forsvare, som vi gjorde. En af vores spillere valgte at løbe frem, fordi han ville starte en kontra, hvilket var nytteløst, da tiden var ved at løbe ud – det handlede kun om at forsvare. Måske var vi for offensive i tankegangen. Ikke vi, én spiller var for offensivt indstillet i det øjeblik, og det førte til, at de scorede sejrsmålet, og vi tabte kampen.

Hvilken spiller, der er tale om, nævner Slot altså ikke.

Du kan se Crystal Palaces overtidsscoring øverst i artiklen.

Arne Slot gestikulerer
Foto: Tony O Brien /REUTERS

Det er ikke den eneste skideballe, Arne Slot har langet ud i ugens løb. Det kan du læse mere om herunder.

Arne Slot langer ud efter Ekitike-rødt: Dumt på alle måder

Mest læste

Notifications

Notifikationer