Angribere fik styr på måltørken – men franskmand afgjorde kampen
Begge hold havde angribere, der var inde i en måltørke, men det blev der søndag lavet om på.

Viborg FF har kæmpet med tingene i bunden af Superligaen denne sæson.
Seks nederlag havde de grønblusede indkasseret indtil videre, og med besøg af oprykkerne fra FC Fredericia på Energi Viborg Arena så skulle Nickolai Lunds tropper forsøge at kæmpe sig væk fra Vejle på sidstepladsen.
FC Fredericia har dog haft fin tur i den i Superligaen, men den gode pointhøst er stilnet af med to nederlag i de seneste tre kampe.
Til opgøret havde Fredericia-cheftræner Michael Hansen givet comeback til Gustav Marcussen i startopstillingen, der var oprykningssæsonens helt store målhelt. Men på det sidste har målene helt været udeblevet.
Det ændrede sig dog efter et kvarters spil, da Gustav Marcussen bragte gæsterne foran.

Hos Viborg havde angriber Tim Freriks endnu ikke nettet for sin nye klub, men også det ændrede sig i søndagens kamp. Den tidligere AB- og Esbjerg-spiller udlignede efter 22 minutter.
Kampen kaldte på en vinder, og det kom der også i kampens døende minutter.
Inden da var der dog stor tvivl om en VAR-situation, som du kan blive klogere på herunder:

Den 21-årige franskmand Yonis Njoh, der for nylig kom tilbage i kamp efter en skade, kunne i det 89. minut score det afgørende Viborg-mål til 2-1.
Med sejren spiller Viborg sig op gennem midten af Superliga-tabellen, hvor der er tæt trafik, og op til en sjetteplads. FC Fredericia skubbes ned på en niendeplads, kun ét point bag Viborg.
I Campos podcast "Campo på udebane" var Fredericia-angriberne Gustav Marcussen og Oscar Buch på besøg, hvor de også forholdte sig til det ønskede facit af mål denne sæson.
Læs mere herunder:

Viborg FF
FC Fredericia












