Vanvittigt Madrid-derby: Atlético slår Real i målfest Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Vanvittigt Madrid-derby: Atlético slår Real i målfest

Diego Simeone slog Xabi Alonso i en vild kamp i Madrid.

Arda Güler
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS
La Liga | Runde 7
| 27 sep 2025-16.15
Atletico Madrid
u v t u v
5 : 2
1.84
xG
0.58
Slut
Real Madrid
v v v v v
R. Le Normand
14'
A. Sørloth
45'+3'
J. Álvarez
50'
J. Álvarez
64'
A. Griezmann
90'+4'
K. Mbappé
25'
A. Güler
36'

Xabi Alonso stod overfor sit første Madrid-derby som cheftræner. Det bliver nok ikke en kamp, som han ønsker at kigge alt for meget tilbage på.

Atlético kom hurtigt foran på scoring af stopperen Robin Le Normand.

Herefter svarede Real Madrid tilbage. Først med en scoring af Kylian Mbappé, hvor Arda Güler var i oplæggerens rolle.

Ti minutter senere kom Güler selv på tavlen. Den føring holdt dog kun til første halvlegs overtid.

Den tidligere FC Midtjylland-bomber Alexander Sørloth fik udlignet til 2-2 i overtiden af første halvleg.

Et par minutter inde i anden halvleg fik Atlético tilkendt et straffespark, som Julián Álvarez udnyttede.

Arda Güler
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Argentineren fordoblede sin målkonto senere i anden halvleg, da han udbyggede føringen til 4-2 efter 64 minutters spil.

Erfarne Antoine Griezmann startede på bænken for Real Madrid, men den 34-årige franskmand var ham, der slog det sidste søm i kisten, da han scorede til 5-2 dybt inde i dommerens tillægstid.

Derved fik Atlético Madrid en vigtig sejr over rivalerne Real Madrid, der forud for kampen havde vundet alle kampe i La Liga.

Real Madrid er fortsat på førstepladsen, men kan nu blive overhalet af FC Barcelona. Atlético Madrid er kravlet op på fjerdepladsen.

Mbappé og resten af Real Madrid-mandskabet var ikke det eneste storhold, der skuffede lørdag aften:

Liverpool smager egen medicin: Palace sejrer i tillægstiden

Mest læste

Notifications

Notifikationer