Postecoglou revser Thomas Frank-taktik: Det er ikke legitimt Foto: Cristina Quicler/AFP/Ritzau Scanpix

Postecoglou revser Thomas Frank-taktik: Det er ikke legitimt

Ange Postecoglou er ikke tilhænger af de lange indkast.

Ange Postecoglou slår ud med armene.
Foto: Cristina Quicler/AFP/Ritzau Scanpix

Thomas Frank har afløst Ange Postecoglou i Tottenham.

De to kan på mange måder anses som diametrale modsætninger i forhold til udsyn på fodbold.

Det har australieren leveret et soleklart eksempel på over for Sky Sports, hvor han må siges at køre en benhård kontra på de lange indkast, som blandt andre Thomas Frank har nydt stor succes med.

- Jeg kan huske, da Rory Delap lavede de lange indkast, og folk plejede at gøre grin med ham. Og nu pludselig er det den største revolution i fodbold, hvor alle skal kunne lave lange indkast. Jeg tænker: Seriøst? Er det derfor, vi kommer til fodbold? For at se en fyr få bolden i hænderne og kaste den 50 meter?

- Vi spiller fodbold.

- Det er ikke en legitim taktik, slet ikke, men jeg behøver ikke gå den vej. Jeg kan score smukke mål og vinde kampe ved altid at spille fremad, og jeg tror på, at jeg kan få succes på den måde.

Ange Postecoglou slår ud med armene.
Foto: Cristina Quicler/AFP/Ritzau Scanpix

- Jeg har gjort det hele min karriere, og det er det, jeg vil fortsætte med at gøre. Måske går det i øjeblikket imod strømmen, men jeg tror, at tingene svinger frem og tilbage, og måske, hvis nogen får succes med at spille på denne måde, vil andre følge efter, fortæller Ange Postecoglou til Sky Sports.

Den 60-årige australier er nu manager for Nottingham Forest, hvor han på ingen måde ser ud til at droppe sin spillestil, der blandt andet involverer en meget høj bagkæde.

Det har endnu ikke kastet nogen sejr af sig i hans første fire kampe i spidsen for klubben, der i den forgangne sæson overraskede mange og sluttede på en imponerende syvendeplads.

Lørdag aften skal Postecoglou og kompagni dog i aktion mod oprykkerne fra Sunderland på hjemmebane, hvor den første sejr meget vel kan komme. Opgøret fløjtes i gang klokken 18:30, og du kan se kampen på TV3 Max.

Mest læste

Notifications

Notifikationer