Officielt: Rønnow forlænger med Union Berlin
Frederik Rønnow bliver i Berlin.

Frederik Rønnow blive hængende i Union Berlin.
Således oplyser den tyske hovedstadsklub, at man har forlænget aftalen med den 33-årige danske keeper.
Union Berlin oplyser ikke, hvor lang en kontraktforlængelse, der er tale om, men ikke desto mindre er det til stor begejstring for den tidligere Horsens- og Brøndby-målmand, som jubler over den nye aftale.
- Union er for mig ikke bare en klub, men sted, hvor jeg bliver set og værdsat, ikke kun som spiller, men også som menneske. Båndet med fansene er noget helt særligt. Deres støtte kan mærkes i hver kamp, i hvert øjeblik.
- Også sammenholdet på holdet og den tillid, jeg mødes med her, betyder utrolig meget for mig. Netop derfor har jeg forlænget min kontrakt: fordi Union føles som mit hjem – som en anden familie, hvor jeg føler mig helt tryg og hjemme, fortæller Frederik Rønnow til klubbens hjemmeside.

Den tidligere landsholdsmålmand har vogtet buret for Union Berlin siden 2021, hvor han kom til fra Eintracht Frankfurt.
I alt står Frederik Rønnow noteret for 130 kampe for klubben med 38 clean sheets at bryste sig af.
Den 33-årige dansker valgte i november 2024 at indstille sin landsholdskarriere efter bare at have fået ti optrædener på ni år.

Union Berlin
Frederik Rønnow












