Nørgaard: Enkelte gange kunne man se forskel Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Nørgaard: Enkelte gange kunne man se forskel

Thomas Nørgaard var nogenlunde tilfreds ovenpå nederlaget til FCK.

Thomas Nørgaard på sidelinjen mod FCK
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Der var forskel på Sønderjyske Fodbold og F.C. København i dagens møde mellem de to Superliga-mandskaber.

Det kunne i hvert fald ses i enkelte momenter.

Det påpegede Sønderjyske-cheftræner Thomas Nørgaard i et interview med TV2 Sport efter kampen.

- Vi lykkedes jo med at gøre det til en nogenlunde lige fodboldkamp, hvis vi ser på, hvordan det hele slutter af. Så på den måde, som jeg sagde til spillerne, så kan vi sagtens se os selv i øjnene.

Thomas Nørgaard på sidelinjen mod FCK
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

- Vi har nogle enkelte gange, hvor det er, jeg synes, at man kan se den forskel, der ligger i de to mandskaber. Det er, når vi har nogle muligheder for at løbe på en åben bane, så har de Lucas (Lerager, red.), de har Thomas (Delaney, red.), der laver nogle frispark centralt og sørger for at få bremset det, inden det bliver farligt, siger Thomas Nørgaard til TV2 Sport.

Nørgaard forsøgte sig også med en formationsændring mod de danske mestre, men en skade til islandske Runar Sigurgeirsson betød, at den plan igen måtte ændres.

F.C. København vandt med 2-1 og tog plads i toppen af Superligaen, side om side med AGF, der spiller søndag.

Sønderjyske fik dog en livline foræret i et straffespark begået af Thomas Delaney, og efterfølgende var den erfarne midtbanespiller heller ikke i tvivl om, at der naturligvis var straffe.

Læs mere herunder:

Delaney indrømmer straffe: Min hånd er jo bred

Mest læste

Notifications

Notifikationer