Kane efter milepæl: Har aldrig haft det bedre
Fredag rundede Harry Kane en særlig milepæl i Bayern München.

100 mål. 104 kampe.
Harry Kane har uden tvivl været et godt køb for Bayern München, for den engelske angriber bomber mål ind.
Nu har Kane så rundet 100 mål for den tyske gigantklub, og selvom der stadig er et stykke op til antallet af scoringer i tiden i Tottenham, så er han ikke i tvivl om, at han aldrig har haft det bedre.
- Fra et personligt perspektiv: 100 mål for Bayern München. Det er jeg helt ekstremt stolt over. Jeg er virkelig privelegeret at spille for den her fantastiske klub, og at lykkes med det på rekordtid i 104 kampe, ja, det er uden tvivl noget, jeg er stolt over. Det viser, at alt det hårde arbejde og dedikation betaler sig.
- En stor tak til mine holdkammerater, staben i Bayern også for at gøre det muligt. Uden dem kunne jeg ikke gøre det, jeg gør. og selvfølgelig venner, familie, der er menneskerne bag kulissen, der sikrer, at jeg er et godt sted, hvor jeg føler, at jeg aldrig har været bedre end nu, siger Harry Kane i en video på sin Instagram.

Det er lidt over to år siden, at Harry Kane skiftede fra Tottenham og Premier League til Bayern München og Bundesligaen.
I sin tid i det tyske har han vundet den gyldne støvle for flest mål i hele Europa, blevet topscorer i Bundesligaen i begge sine hele sæsoner for Bayern, sæsonens bedste spiller samt tysk mester.
I går var seneste skud på stammen af vanvittige præstationer fra englænderen.
Læs om opgøret herunder:

Manchester United
Brentford












