Flick garanterer: Yamal spiller søndag
Når FC Barcelona søndag møder Real Sociedad, bliver der comeback til Lamine Yamal.

I fire kampe har Hansi Flick måtte undvære sin helt store stjerne, Lamine Yamal.
Det spanske stjernefrø har nemlig siddet ude med en skade, men denne weekend får han comeback.
Det fortæller Hansi Flick på et pressemøde forud for LaLiga-opgøret mod Real Sociedad søndag.
- Jeg tror, at vi skal se an, om han skal være på bænken eller på holdet (i startopstillingen, red.), men han kommer med garanti til at få nogle minutter.
- Jeg har ikke følelsen af, at han får et tilbagefald. Man ved aldrig- Vi er glade for at have ham tilbage som en mulighed i morgen, siger Hansi Flick ifølge spanske Marca.

Yamals skade opstod på landsholdsopgave med Spanien i VM-kvalifikationen, og om den unge spanier fremover skal tage telefonen, når den spanske landstræner, Luis de la Fuente, ringer, giver Flick også sit syn på.
- Det er ikke mit job, det er trænerens (Luis de la Fuente, red.). Det er hans beslutning. Hvis han ringer ham op, så er det hans beslutning, siger Hansi Flick.
FC Barcelona møder Real Sociedad søndag kl. 18:30 dansk tid. I næste uge venter PSG i Champions League.
I sin skadespause kunne Lamine Yamal tilføje endnu et trofæ til sin samling. Det var dog ikke det, de havde håbet på.
Læs mere herunder:

FC Barcelona
Real Sociedad
Lamine Yamal
Hansi Flick












