Amorim fremhæver nyindkøb: Vi var heldige
Ikke alt er gået Manchester Uniteds vej, men én ting er.

Der er ikke meget, der går Manchester Uniteds vej.
De Røde Djævle har fået en blandet start på sæsonen, men for Ruben Amorim at se har der også været positive ting at tage med.
Bland andet fremhæver den portugisiske United-manager klubbens nye signing Bryan Mbeumo, som et lille lys i det store mørke i og omkring Old Trafford.
- Det er virkelig vigtigt alt det, han (Mbeumo, red.) har gjort, det lys han briger til gutterne. Man kan mærke, at han altid er der til at hjælpe os. Han løber meget, han presser meget.
- Det er en anderledes trussel i forhold til sidste sæson. Han kan tage dødbolde, hvilket er meget vigtigt i den her liga, så jeg er meget glad for Bryan. Ham har vi været heldige med.


- Når man vil hente spillere, så kan man hver uge se de spillere, og det var virkelig vigtigt for os at hente nye spillere fra vores liga, så man kan forstå, hvad de gør uge for uge mod de modstandere, de skal møde - det kan hjælpe os. Risikoen er helt anderledes end med andre spillere, men i sidste ende ved man det aldrig.
- Og hvis man ser på Bryan Mbeumo og Matheus Cunha, så er det ikke bare én sæson. De har gjort det i flere år, fortæller Ruben Amorim ifølge Sky Sports.
Den 26-årige camerouner kom til Manchester United fra Brentford i løbet af sommeren i en handel, der kan løbe op i 71 millioner pund svarende til 606 millioner kroner.
Lørdag eftermiddag gæster Mbeumo sin gamle hjemmebane, når De Røde Djævle gæster Gtech Community Stadium og Brentford.
Opgøret fløjtes i gang klokken 13:30, og du kan se kampen på Prime Video.
Manchester United
Ruben Amorim












