Wirtz maner til ro: Jeg er ikke bekymret
På trods af en målløs start i Liverpool er rekordindkøbet ikke i tvivl om, at målene nok skal komme.

Liverpool FC har fået en fantastisk start på sæsonen.
Merseyside-klubben har indtil videre trukket sig sejrrigt ud af samtlige opgør, man har spillet.
Men på det personlige plan har rekordindkøbet Florian Wirtz nok ikke fået den start på sæsonen, som han havde håbet på.
Nul mål og nul oplæg er det blevet til for tyskeren, som Liverpool gjorde til deres daværende dyreste indkøb nogensinde.
Men Wirtzz er ikke bekymret over de manglende målinvolveringer, fortæller han til Sky Sports.
- Naturligvis ville jeg have foretrukket at have scoret eller lavet et par oplæg. Men uanset hvad folk siger, er jeg ikke bekymret.
- Jeg ved, hvad jeg er i stand til, og jeg ved, at jeg kommer til at vise det på banen på et tidspunkt, så jeg holder hovedet koldt.
Florian Wirtz giver heller ikke meget for dem, der siger, at offensivspilleren skal have mere tid. Han fokuserer bare på forbedre sig - også selvom han ikke mener, at spillet har været dårligt.

- Jeg gider ikke at høre det hele tiden: "Giv ham tid, giv ham tid". I stedet så prøver jeg bare at gøre det bedre end før hver gang. Nogle gange er der bare perioder, hvor tingene måske ikke går din vej. Det er ikke sket mange gange for mig i min karriere.
- Jeg har ikke spillet dårligt, jeg har bare ikke tilføjet slutprodukt endnu - det kommer på et tidspunkt og så vil alt være fint.
Derfor er den tyske juvel da også overbevist om, at slutproduktet kommer på et tidspunkt.
- Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg gerne ville have scoret mere på nuværende tidspunkt, men jeg er tålmodig, og jeg ved, at jeg kan spille god fodbold. Før eller senere er jeg sikker på, at tingene vender tilbage til normalen.
Næste gang Liverpool skal i aktion, er lørdag. Her møder Merseyside-klubben Crystal Palace på udebane i et opgør, der fløjtes i gang klokken 16.
Og i Crystal Palace render der en spiller rundt, som lige så vel kunne have trukket den røde trøje overhovedet til lørdagens opgør.
Den historie kan du læse mere om herunder:

Liverpool












