Landsholdet slutter året af med nordisk naboopgør
Det danske kvindelandshold skal i december spille testkamp mod Norge.

I 2026 skal det danske kvindelandshold i gang med at spille vigtige kampe i VM-kvalifikationen.
Inden da venter der playoffkampe mod Finland i Nations League, og nu står det klart, hvordan holdet afslutter året.
Det bliver med et nordisk naboopgør mod Norge i december.
Det bekræfter DBU fredag formiddag.
Det danske kvindelandshold møder Norge i forbindelse med en samling i Spanien, hvor opgøret vil blive spillet den 1. december med kampstart klokken 18.00.
Landstræner Jakob Michelsen er glad for at kunne presse en testkamp ind mod en kompetitiv modstander.
- Vi ønskede at få en stærk og kompetitiv modstander til vores testkamp under samlingen i Spanien, og det har vi fundet i form af Norge.
- Til foråret går det løs med en kort og intens VM-kvalifikation, så det har været en klar prioritet for os at blive godt matchet i forberedelserne, siger landstræner Jakob Michelsen.

Senere på året indtager kvindelandsholdet Parken igen.
Læs mere her:

Norge












