Guehi står overfor Liverpool: Glasner forventer 100 procent
Marc Guehis skifte til Liverpool glippede i 11. time denne sommer.

Det var en af sommeren store transfersagaer, der endte med ikke at blive til noget.
Crystal Palaces Marc Guehi blev af flere omgang meldt så godt som på plads i Liverpool, men i sidste ende gik transferen aldrig igennem.
Lørdag står Guehi og Crystal Palace så overfor netop Liverpool i Premier League, og det bekymrer ikke klubbens østrigske træner så meget som et sekund.
- Jeg er overhovedet ikke bekymret. Jeg er fuldstændig overbevist om, og det nævner jeg ret ofte, at så længe Marc spiller for Crystal Palace, spiller han med 100 procent. Det er det, jeg forventer i morgen.
- Jeg er virkelig overbevist om, at han vil vise det igen. Han er en fantastisk spiller, han er i fantastisk form. Så jeg forventer en stor kamp fra ham. Selvfølgelig havde jeg en samtale med Marc, men jeg tror måske, I forventer, at den var længere eller mere indgående – det var faktisk en meget kort samtale, fordi det var nemt, forklarer Oliver Glasner på fredagens pressemøde.

Faktisk havde Crystal Palace-træneren samtaler med sin forsvarsprofil løbende sommeren igennem og også efter handlen med Liverpool var brudt sammen og transfervinduet var lukket.
- Selvfølgelig var han lidt skuffet i begyndelsen, men han sagde: 'Nej, det er fint, jeg kan godt lide at være her, jeg kan godt lide holdet, jeg kan godt lide staben, jeg kan godt lide Crystal Palace, jeg er en dreng fra det sydlige London, det hele er godt, jeg vil give mit bedste,' og det er præcis det, jeg vidste ville ske, fortæller Glasner, der mener, at hele fortælling omkring klubbers og spilleres kontrakter er løbet løbsk.
- Jeg undrer mig egentlig over, hvorfor det er så bemærkelsesværdigt, når man holder en aftale – det viser måske også, hvilken tid vi lever i. Hvis du underskriver en kontrakt, er det normale vel, at du holder den. Så at vi bliver rost for at gøre det, vi skal, synes jeg mere burde vendes om – vi burde kritisere dem, der ikke holder deres aftaler, lyder det fra østrigeren.
Mens Liverpool har lagt fra land med fem sejre ud af fem mulige i Premier League, så er også Crystal Palace kommet godt fra start. To sejre, tre uafgjorte og nu nederlag er det indtil videre blevet til for holdet fra London-forstaden Croydon.
Crystal Palace
Liverpool
Marc Guehi













