Falk ser frem til Brøndby-møde: De leverer en fantastisk stemning
Rasmus Falk løber snart ind på Brøndby Stadion igen – denne gang som OB-spiller.

Rasmus Falk løber i weekenden ind på Brøndby Stadion igen.
Denne gang som OB-spiller og anfører.
Og selvom hadet er større mellem Brøndby og F.C. København, ser den Rasmus Falk lige så meget frem til mødet med vestegnsklubben som tilbage i FCK-tiden.
- Jeg glæder mig. Nu har jeg jo været forbi Parken, og der blev jeg nok taget lidt bedre imod, end jeg gør på Brøndby Stadion, siger Rasmus Falk og fortsætter:
- Men jeg har altid elsket de her opgør. Både at møde OB og Brøndby førhen og så selvfølgelig kampene mellem FCK og Brøndby. De lever deres eget liv og er helt specielle.
Selvom forholdet til Brøndby-fansene måske aldrig blive så godt, har Falk stor respekt for at spille på Brøndby Stadion.
- Jeg glæder mig til at komme ud og spille på et af de fedeste fodboldstadioner i Danmark med en fantastisk stemning. Og så vil jeg selvfølgelig rigtig gerne slå dem, ligesom jeg rigtig gerne vil slå FC København, siger Rasmus Falk til Campo og den øvrige presse efter holdets sejr over sidste uges sejr over FC Fredericia.

Brøndby IF er det hold, som Rasmus Falk har mødt fleste gange i sin karriere. Her er det blevet til 42 kampe, hvor Falk har været med til at vinde 19 kampe og tabe 12 kampe. 11 er det sluttet uden en vinder.
Opgøret mellem Brøndby IF og OB bliver sparket i gang på Brøndby Stadion søndag aften klokken 20.00.

Brøndby IF
OB
Rasmus Falk












