Yamal-beskyldninger preller af på landstræner: Husker det ikke – også ligeglad
De la Fuente giver ikke meget for de beskyldninger, som kom fra FC Barcelona.

Lamine Yamal har ikke været i kamp, siden han spillede to kampe for sit land, Spanien, ved seneste landskampstermin.
FC Barcelonas guldfugl returnerede til klubben med en skade, der har holdt ham ude af de tre kampe, der er spillet siden landskampspausen.
Hansi Flick var ude med riven efter fodboldforbundet, da han mente, at Spanien spillede med Lamine Yamal, selvom de var informeret om den ubehag, han havde, der nu har ledt til hans skade.
Den kritik giver Spaniens landstræner, Luis De la Fuente, dog ikke meget for.
- I dag, her i mit hjemland, som jeg står her, så husker jeg ikke, hvas Flick sagde. Og jeg er også ligeglad, sagde Luis De la Fuente med et smil, da han fik spørgsmål ifølge SPORT.
Ifølge mediet gjorde landstræneren det dog klart, at han på ingen måde ønsker en konflikt med Hansi Flick.

Lamine Yamal, der altså ifølge FC Barcelona var småskadet, da han drog på landsholdstjeneste spillede henholdsvis 79 og 73 minutter for Spanien, da det blev til to sejre mod Bulgarien og Tyrkiet.
Det 18-årige stortalent var blandt favoritterne til at snuppe Ballon d'Or-trofæet, der blev uddelt tidligere på ugen. Læs mere om rangeringerne her:

FC Barcelona
Spanien
Lamine Yamal
Hansi Flick












