Trods mål og sikker sejr: Dét savnede Binks i Brøndbys pokalavancement
Brøndby IF’s britiske stopper var tilfreds med sejren, men havde alligevel ét enkelt punkt, hvor holdet ikke leverede.

Brøndby IF er ganske sikkert videre til næste runde af Oddset Pokalen.
Med en sejr på 4-1 over B.93, hvor Brøndby undervejs var foran med 4-0, var der aldrig for alvor noget i fare for vestegnsklubben.
Luis Binks kunne allerede efter ni minutter bringe gæsterne foran, men selvom holdet fik en sikker sejr og avancement med hjem til Vestegnen, var der fortsat noget, han savnede.
Det fortæller han i et interview med Viaplay efter kampen.
- I de sidste tyve minutter taber vi lidt grebet om kampen. Vi skiftede lidt, og det kan selvfølgelig ske. De får scoret et mål, og som forsvarsspiller vil man selvfølgelig gerne holde et clean sheet, siger Luis Binks efter sejren over B.93.
Han ser dog stadig positivt på, at holdet kom tilbage på sporet efter nederlaget til AGF i weekenden.
- Vi har lagt den kamp [mod AGF] bag os, for der er så mange kampe. Nu kigger vi videre frem mod næste opgør, siger Luis Binks til Viaplay og påpeger også, at han er glad for at komme på tavlen for anden gang i Brøndby-trøjen.


Brøndbys næste opgave er på hjemmebane mod OB.
Et af de store unge håb i Brøndby kom på tavlen mod B.93.
Læs mere her:

B.93
Brøndby IF












