Malmö-dansker med klar besked: Alle ved, at vi er i krise
Kaptajnen lægger ikke fingre i mellem, når de kommer til Malmö FF’s manglende sejre på det seneste.

Malmö FF er milevidt fra den form, som vandt klubben mesterskabet i den forgangne sæson.
De forsvarende svenske mestre er aktuelt nummer seks i Allsvenskan, hvor det ikke er blevet til sejr i fire kampe i streg. Kun en sejr i cuppen er faldet ud til de lyseblås fordel i den periode.
Senest blev det så også til et nederlag i første kamp af Europa League, da det blev til et hjemmebanenederlag mod Ludogorets i den europæiske turnering.
Med hele 16 point op til førstepladsen skal skuden vendes. For Malmö FF er i krise, fortæller Anders Christiansen, der anfører og midtbanespiller i klubben.
- Alle ved, at vi er i krise, indledte den danske kaptajn til Aftonbladet efter nederlaget i de to holds Europa League-premiere.
- Alle giver alt, hvad de har, for at komme ud af krisen. Det er ligegyldigt, om man råber eller snakker efter et nederlag eller hvad end, man gør. Det handler om, at komme tilbage i morgen og kigge fremad mod en utrolig vigtig kamp på søndag.

Malmö FF spiller søndag mod Värnamo, der ligger sidst i Allsvenskan.
Den svenske storklub endte i Europa League-ligapillet, efter klubben lykkedes med at kvalificere sig til turneringen gennem en samlet sejr over to kampe mod tjekkiske Sigma Olomouc.
Klubben var dog tæt på at kvalificere sig til hylden over, Champions League, men efter 0-0 i første kamp i Sverige, knuste danske F.C. København den drøm for svenskerne, da de danske mestre vandt med hele 5-0 i Parken i returkampen.
Før det seneste nederlag i Europa League var danskeren ude med et langt skriv på sine sociale kanaler. Læs mere her:

Malmö FF













