Fire ud af fem kvinder i fodbold har oplevet diskrimination det seneste år Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Fire ud af fem kvinder i fodbold har oplevet diskrimination det seneste år

Næsten 80 procent af kvinderne i undersøgelsen beretter om at være blevet diskrimineret imod de seneste 12 måneder.

Et billede af en fodbold.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Diskriminationen af kvinder, der arbejder i fodboldens verden, lever i bedste velgående.

I hvert fald svarer hele 78 procent af de i alt 759 kvinder i en undersøgelse, at de i løbet af de seneste 12 måneder har oplevet at blive diskrimineret imod.

Det er organisationen Women in Football, der står bag undersøgelsen.

- Det er ikke bare tal, men oplevelser fra de folk, der arbejder med sporten, og de fortjener bedre. Hvis industrien skal ændre sig, bliver vi nødt til at se de her hårde sandheder i øjnene, siger Yvonnne Harrison, administrerende direktør i Women in Football.

Mere end halvdelen af kvinderne i undersøgelsen har svaret, at de har oplevet sexisme eller misogyni.

Dertil har 63,5 procent af kvinderne oplevet sexistiske drillerier eller jokes.

Over halvdelen af rapporteret, at der ikke blev gjort noget ved det, når den kønsbaserede diskrimination blev indberettet.

Et billede af en fodbold.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Samtidig står 86 procent tilbage med en fornemmelse af, at de skal arbejde hårdere end mænd for at opnå samme anerkendelse i sporten.

- Vi kan ikke fortsætte med at være afhængige af kvinders modstandsdygtighed. Vi har brug for, at kvinderne får støtte, bliver værdsat og anerkendt.

- Det handler ikke om, hvad det koster. Det handler om kultur og tilslutning for at sikre psykologisk sikkerhed, siger Yvonne Harrison.

Hun gør det samtidig klart, at tallene fra 2025-undersøgelsen til forveksling minder om tallene fra året før.

Mest læste

Notifications

Notifikationer